I like to move it, move it!

Som overskriften lyder, elsker jeg at røre mig. Jeg har aldrig været god til at sidde stille lang tid af gangen. Som lille dyrkede jeg som mange andre forskellige former for holdsport. Håndbold og fodbold var favoritterne og i det hele taget boldspil. Senere begyndte det at blive mere og mere fitness, der fangede. Det som fanger mig nu er crossfit og tung styrketræning. Jeg elsker den følelse, som det giver mig. Tung styrketræning fordi jeg kan mærke, hvor stærk jeg bliver af det, og jeg føler mig sej, når jeg gør det 🙂 Crossfit fordi det udfordrer kroppen på så mange måder, det er funktionelt, pisse hårdt, det er aldrig det samme man laver og det er hurtigt færdigt! Til daglig kører jeg et to split program, som ser sådan her ud:

Dag 1: Ben, ryg og skulder. Dag 2: Bryst, triceps og biceps.

Crossfit ligger jeg ind, når det passer. Det er kun mit to split, der ligger fast. Ellers træner jeg lidt som jeg har lyst til 🙂 Jeg løber nogle gange i ugen, og så elsker jeg at gå på incline walk på løbebåndet! Og at gå ture ude i den flotte natur – især ved vandet og i skoven. Gerne med min kæreste, veninder eller familien. Ift. min træning har jeg ikke nogen decideret mål. Jeg træner, fordi jeg elsker det og ikke kan undvære det! Men i takt med min styrketræning som jeg begyndte seriøst med i juni har jeg fået en mere markeret krop, min mave er fladere, min talje er smallere, skuldrene flottere og benene og numsen mere tonet (billeder kommer) – har jeg et mål om en endnu fladere og mere markeret mave til sommer 🙂

Min kost består primært af æg, laks, rejer, kylling, skyr, grøntsager, nødder og kerner. Jeg spiser ikke kartofler, pasta og ris. Og brød spiser jeg, når jeg har lyst – det smager jo så godt :)!! Men det er ikke så tit. Jeg kan mærke at denne form for kost har haft en god virkning på min krop og min træning. Dog har jeg også en sukkertand, og kan sagtens  spise usundt i hverdagen – men alt med måde som de kloge siger 😉

imagesSN01PDN2  workforit imagesYY57W9NB tumblr_m5w7vrEgJc1r401x5o1_500

imagesQ0S2HN0V Be-stronger

 

Dejligt med en “lille” vandretur :)

 

CIMG7246

I sommers gik min søster og jeg Inca Trail. Dette er en kendt sti/trek i Peru. Det var fantastisk smukt med det mest idylliske landskab! Turen varede fire dage, hvor vi gik 45 km i alt. Vi gik med en gruppe, hvor vi havde tre guider. Det var noget af det hårdeste, jeg har prøvet, men heldigvis havde jeg min fantastiske søster hele tiden som støtte <3  Vi var tre uger i Brasilien og Peru, og højdepunktet var Inca Trail. Vi levede fire dage ude i naturen. Vi stod op klokken 5:30 (ca) hver morgen, og gik indtil kl 14. Derefter slappede vi af i vores telte for derefter at få rigtig lækker mad, som vi fik tilberedt af en kok, som var med på turen. Vi gik i seng klokken ni hver dag for at være klar til næste dag og fordi, der ingen strøm var, så vi kunne ikke rigtig foretage os andet 🙂 På dag 2 nåede vi det højeste punkt, som var et bjerg på 4200 km højt. Det var fedt at stå på toppen og føle adrenalinet pumpe, fordi vi havde gennemført det hårdeste på hele turen. Hele dagen gik stejlt opad på stentrapper og med oppakning. Vi gennemførte i sne og slud, hvilket var usædvanligt for denne tid på året (juli).  Guiderne var fantastiske, positive hele vejen igennem og de troede på at positiv energi gjorde det hele lettere 🙂

CIMG7199

CIMG7242CIMG7278Aktiv ferie er fedt 🙂 Især med nogle man holder af! Man får en god følelse af at have oplevet og gennemført noget sammen.

Har I prøvet nogle treks?

Hej Verden!

CIMG7582

Hej alle sammen 🙂 Velkommen til min blog! Jeg hedder Sine, er 23 år og bor i Esbjerg. Til dagligt læser jeg til fysioterapeut og er på mit 6. modul. Denne blog vil primært omhandle min verden. Min verden handler om, hvad der betyder noget for mig. En stor del vil ligge på min glæde ved træning og sund mad. Den vil også handle om personlige tanker om alle mulige ting! For mig betyder sundhed så mange forskellige ting – sved på panden, frisk luft, en stærk krop, masser af smil og glæde, kærlighed, rejser, chokolade, udvikling, spontanitet, eventyrlystenhed, kys og kram, hjælpsomhed, betænksomhed og at gøre noget for andre. Jeg håber, I vil læse med og nyde mine indlæg 🙂 God læselyst!