Dagens træning - 5/1

Små glæder i hverdagen

Min dag  i dag var pakket fra morgen til eftermiddag. Kender I det? Da jeg så cykler hjem ude fra min fysioterapeut (7 km fra mig) i regn med våde sko og våde strømper, får jeg en besked fra min søde mor: “Hej skat. Der er nybagte boller efter fys. Knus”. Efter sådan en besked vendte mit humør og i stedet for at fokusere på mine våde fødder, så jeg nu frem til dejlige boller og smilede ved tanken om at have sådan en betænksom mor <3 Det er så dejligt, når nogen tænker på en og udelukkende gør det af kærlighed!

I går fik jeg også en lyst til at overraske min søster og gav hende to flødeboller fra Summerbird. Det føles godt at glæde andre 🙂

 

share-the-joy

Jeg oplever tit folk i min hverdag, som brokker sig over unødvendigheder og manglende materielle ting. Jeg tror, at pga. mine mange rejser i livet, har jeg fået en større forståelse for, hvordan andre mennesker rundt i verden lever deres liv. Indianerne i Sydamerika er glade, for de tror på, at når man er glad og udviser positiv energi, vil solen skinne. Jeg har generelt oplevet en større glæde og varme de fattige steder i verden, som jeg har leget globetrotter i. Denne glæde og varme som de besidder, er jeg sikker på, kommer af at de aldrig har haft iphones, tv, Macs osv. De har det, de har mellem hænderne, og det værdsætter de 🙂 Jeg synes, det er vigtigt at huske at glæde sig over, hvad man har og de små glæder i hverdagen.

Tænk over: Var lyset grønt hele vejen, da du cyklede? Holdte det op med at regne, da du gik udenfor? Var der en, som gav dig et kompliment i dag? Var der en fremmed, som hjalp dig, da du tabte dine varer henne i Netto? Fik du en sød sms fra en, du har kær? Var der en, som overraskede dig i dag? Fik du et smil fra en fremmed? Fik du god betjening i en butik?

Der er mange små ting, som du måske ikke tænker over, men hvor lykken tilsmiler dig et lille øjeblik. Grib dette øjeblik og nyd det! 🙂

mots-enjoy-life-big

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens træning - 5/1